Beskrivelse
IBF Nybrosten er en traditionel belægningssten i et tidløst design. Nybrosten er fremstillet med en prægning på kant og sider, som giver en anderledes og spændende rustik belægning.
Anvendelse
Nybrosten har utallige anvendelsesmuligheder bl.a. i forbindelse med terrasser, indkørsler, gangarealer og lignende arealer, hvor der ikke forekommer tung trafik. De halve sten anvendes f.eks. som afsluttende sten i hver anden række, når du lægger stenene i halvforbandt. Herved undgår du skærearbejdet.
Kvalitet
For at opretholde den kendte IBF kvalitet, udføres der løbende en omhyggelig kontrol på vores laboratorier, således det sikres, at produktstandardens krav overholdes. Derudover er IBF underlagt 3. parts overvågning af BVK (Betonvarekontrollen).
Flot 2-Lagsbeton
IBF Nybrosten støbes med to lag; dels en grov beton i bunden og en fin beton i overfladen, som giver en tæt og fin overflade. Det betyder også, at belægningsstenene er mindre tilbøjelig til at fastholde snavs og smuds.
Bemærk: gråmix og rødmix er ikke 2-lagsbeton